FINN BURICHS NEW ORLEANS JAZZBAND // turnéplan  koncertanmeldelser


Finn Burichs New Orleans Jazzband spiller revival-New Orleans-jazz krydret med swing og blues.

Orkestret tilbydes i forskellige konstellationer fra quartet til sextet, så det passer til det enkelte arrangement.

Bandet kan bestå af nogle af disse gode musikere:
Finn Odderskov (cl. sax), Thomas l´Etienne (cl. sax), Lars Dalsgaard (cl), Jesper Riis (tp), Ole Kirk (tp), Ove Larsen (tp), Hans Esbjerg (p), Gert Jacobsen (p), Torben Bøtker Bjørnskov (b), Stig Torndyb (b), Espen Laub von Lillienskjold (dr), Uffe Dalsgaard (dr), Heine "Hot" Press Poulsen (dr) m.fl.

Orkestret har besøgt de fleste jazzklubber, festivaler og koncertsale i landet og endvidere, oftest under navnet Finn Burich International New Orleans Jazzband, præsenteret forskellige udenlandske topnavne som Geoff Bull (AUS), Patrick Artero (F), Peter Meyer (D), Don Vappie, Phil Parnell og Leroy Jones (USA).


Line-up/tidligere turnéer i Danmark med Finn Burich International New Orleans Jazzband:



2011: Don Vappie (USA), Thomas l´Etienne (D), Finn Burich, Hans Esbjerg, Torben Bøtker Bjørnskov, Espen Laub von Lillienskjold

2009: Don Vappie (USA), Thomas l´Etienne (D), Finn Burich, Hans Esbjerg, Torben Bøtker Bjørnskov, Espen Laub von Lillienskjold

2008: Thomas l´Etienne (D), Finn Burich, Hans Esbjerg, Torben Bøtker Bjørnskov, Espen Laub von Lillienskjold, Peter "Banjo" Meyer
   
2007: Don Vappie (USA), Thomas l´Etienne (D), Finn Burich, Hans Esbjerg, Torben Bøtker Bjørnskov, Thomas Altmann (D)

2005, 2006: Don Vappie (USA), Thomas l´Etienne (D), Finn Burich, Hans Esbjerg, Torben Bøtker Bjørnskov, Espen Laub von Lillienskjold

2003: Thomas l´Etienne (D), Finn Burich, Hans Esbjerg, Torben Bøtker Bjørnskov, Espen Laub von Lillienskjold
   
2002: Leroy Jones (USA), Thomas l´Etienne (D), Finn Burich, Phil Parnell (USA), Torben Bøtker Bjørnskov, Karsten Bagge
   
2001: Don Vappie (USA), Thomas l´Etienne (D), Finn Burich, Svenne Topgaard, KM
   
1999, 2000: Sammy Rimington (GB), Don Vappie (USA), Finn Burich, Svenne Topgaard, KM
   
1996, 1997, 1998: Sammy Rimington (GB), Finn Burich, Svenne Topgaard, KM


Koncertanmeldelser:

Sjællandske Tidende
Den 8. november 2011

PRÆSTØ: New Orleans litteraturens blade vendt i jazzklubben

Spilleglæde i Jazzklub

Af Jens Bjerre Tybjerg
   
Anmeldelse: En enorm spilleglæde og et smittende humør skabte et brag af en jazzkoncert på Kirsebærkroen, da Finn Burich International New Orleans Jazzband tirsdag aften besøgte Præstø Jazzklub. Og der var tale om glade gensyn, for alle musikanterne har tidligere besøgt Præstø Jazzklub. De fem i bandet var Finn Burich på trombone, Thomas l´Etienne på klarinet og tenorsax, Don Vappie på banjo og med sang, Torben Bøtker Bjørnskov på bas og Espen Laub von Lillienskjold bag trommerne.
Det blev et godt genhør med alle de kendte numre fra New Orleans-litteraturen, og tonen blev lagt an af Don Vappie, som igen viste sit formidable spil på banjo og sin smittende sangglæde. Thomas l´Etienne og Finn Burich var i Præstø i januar i selskab med Lillian Boutté, da der var koncert i Præstø Kirke.
"Down by the Riverside", "Tiger Rag", og den vemodige "Careless Love" for blot at nævne et par enkelte. Don Vappie lagde for, Finn Burich og Thomas l´Etienne fulgte efter og så kom der pragtfulde soli fra Torben Bøtker Bjørnskov på bassen og Espen Laub von Lillienskjold på trommestikkerne. Og solisterne fik lov til at brede sig.
Den smittende spilleglæde bredte sig til det fuldtallige publikum, der gang på gtang hilste solisterne med taktfaste klapsalver.


Sjællandske Tidende
Den 14. april 2009

PRÆSTØ: Et stærkt rytmisk genhør i jazzklubben   

Fem solister i godt samspil

Af Jens Bjerre Tybjerg
   
Anmeldelse: Det blev et stærkt rytmisk genhør med Finn Burich International New Orleans Jazzband på Kirsebærkroen, da bandet tirsdag aften gæstede Præstø Jazzklub, der igen havde samlet fuldt hus.
Det internationale er der ingen tvivl om. Fra Danmark mødte vi sønderjyske Finn Burich på trombone, midtjyske Torben Bøtker Bjørnskov på bas og nordjyske Espen Laub von Lillienskjold bag trommerne. Fra Tyskland kom Thomas l´Etienne på klarinet og tenorsax samt fra USA Don Vappie på banjo og med sang.
Et stærkt hold, der allerede i det andet nummer gav solonumre på række. Hver fik lov til at udfolde sig og vise sin kunnen på de respektive instrumenter. Ikke mindst trommesoloen imponerede. Og i løbet af de tre timer kunne publikum gang på gang glæde sig over fremragende soli, der passede smukt ind i samspillet.
Det er svært at fremhæve den enkelte - og dog. Når Don Vappie greb sin banjo og brød ud i sang, havde han publikums fulde bevågenhed. Der er ikke hørt en bedre banjo i Præstø, siden Don Vappie var her sidst. Han anses med rette for at være den førende og mest originale banjospiller i New Orleans.
Vi kom langt omkring i det klassiske jazzbibliotek, men fik også afstikkere til bossa nova, og gang på gang brød publikum ud i spontane klapsalver. Bandet leverede varen, og publikum satte stor pris på den.


Frederiksborg Amts Avis
Den 26. marts 2005
 
Strenge-ekvilibrist henrykkede publikum
   
Af Maja Vindelev
   
Banjospiller, guitarist og sanger Don Vappie fra New Orleans er en gudbenådet musiker.
Det oplevede et desværre ret lille publikum skærtorsdag aften i Støberihallen.
   
Hillerød: Når man oplever noget ekstraordinært, ønsker man altid, at så mange som muligt får del i oplevelsen. Således var det også torsdag aften i Støberihallen, hvor den amerikanske banjospiller, guitarist og sanger Don Vappie fra New Orleans var på besøg sammen med danske Finn Burichs New Orleans Jazzband.
Desværre havde kun omkring 70 fundet det betimeligt at overvære koncerten, og det var synd og skam - men forståeligt nok på grund af påsken, hvor familien Danmark jo har mange andre ting på programmet.
For det blev et brag af en koncert, hvor Don Vappie lod fingrene danse over strengene, så det så legende let ud. Især hans banjospil er i en klasse for sig.
Strengeleg
- Jeg skal vist hjem og øve mig, lød det fra en banjospiller blandt publikum, efter at Don Vappie havde leget strengeleg på scenen og også demonstreret sit talent ved at spille bas til sin egen udgave af "Sweet Lorrain".
Finn Burichs New Orleans Jazzband bakkede fint Don Vappie op, men leverede så sandelig også selv en gedigen musikalsk præstation, der lover for meget mere, når bandet ikke har en celebritet i front. Der var således stor musikalsk nerve og nærvær, humør og spilleglæde hos Thomas l´Etienne på klarinet og sax, Finn Burich på trombone, Hans Esbjerg på piano, Torben Bjørnskov på bas og unge Espen Laub von Lillienskjold på trommer.
Gudrun
Thomas l´Etienne bandt numrene sammen på glimrende vis og lagde ofte op til lidt grin med de andre musikere på scenen og med publikum, som da han introducerede nummeret Mandy, Make up Your Mind, som Louis Armstrong har indspillet.
- Jeg er sikker på, at publikum har fantasi nok, så vi spiller den uden Louis Armstrong og uden hans All Stars, sagde Thomas l´Etienne, mens Don Vappie tyggede på det danske ord "uden", som hurtigt blev til "Gudrun".
- Det er en af Dons gamle venner i Danmark, og han øver sig stadig på udtalen, konstaterede Thomas l´Etienne, mens Don Vappie stadig forsøgte sig med "Gudrun".
- Gudrun Make up Your Mind, blev det til, før Thomas l´Etienne talte for til Mandy...
Gennem hele koncerten var stilen overvejende caribisk og kreolsk med masser af vuggende rytmer, helt som man hører det i dag i New Orleans. Det var ikke Don Vappie, der havde valgt den musikstil, men Finn Burichs New Orleans Jazzband har i løbet af de sidste år skiftet den traditionelle New Orleans-jazz ud med den caribiske og kreolske.
I løbet af koncertens 18 numre havde Don Vappie flere vokalindslag, som i "Exactly like You", naturligvis i "Do You Know what It  Means to Miss New Orleans" og i det afsluttende nummer "Mama´s not Gonna Allow more Music in  here", hvor han på finurlig vis efter tur gav sine kolleger på scenen et humoristisk hip. Og den amerikanske musiker kan så sandelig også synge, og det endda særdeles godt.
Don på dansk
Efter næsten tre timers koncert, inklusive en pause på 25 minutter, og stående applaus, fik publikum som ekstranummer rhythm & blues-nummeret "Let the Good Time Roll" for fulde gardiner.
- I har været et dejligt publikum, sagde Don Vappie til slut på smukt dansk - så den rigtige udtale af "Gudrun" er nok ikke så langt væk.
   
Finn Burichs New Orleans Jazzband slutter påsketurnéen i Danmark med Don Vappie i aften, hvor der er koncert i Krudttønden klokken 20.00. Arrangør er Østerbro Jazzklub.


Næstved Tidende
Den 4. oktober 2002
   
Musikalitet og kemi
Af Jens Bjerre Tybjerg
   
PRÆSTØ
   
Stuvende fuldt jazzhus på Kirsebærkroen.
Man må beundre Finn Burichs evne til at sætte folk sammen, så både musikalitet og kemi passer. Vi har oplevet det fem-seks gange tidligere den sønderjyske trombonist med sit International New Orleans Jazzband har besøgt Præstø Jazz Klub. Og nu igen forleden på Kirsebærkroen.
I front stod denne gang manden selv, klædeligt tilbagetrukket, for han ville, at hans to gæster fik publikums fulde opmærksomhed. De to var Leroy Jones, trompetist og sanger fra New Orleans med en god arv fra Louis Armstrong, og Thomas l´Etienne på klarinet og sax. De tre viste et forbilledeligt godt samspil.
Bag sig havde de en flot rytmegruppe. Amerikanske Phil Parnell ved klaveret var både en fremragende akkompagnetør og en rigtig god solist, der lod melodien trille op og ned ad tangenterne. Hans spil vekslede mellem det meget progressive og det blide, poetiske.
På bassen leverede Torben Bøtker Bjørnskov et rigtigt flot spil. Han evner at spille så blødt, at de små hår i  nakken rejser sig. Og ved trommerne tryllede Karsten Bagge, dels med et meget sikkert akkompagnement, dels i utroligt flotte soloudbrud.
Repertoiret omfattede bl.a. "Chinatown", "Basin Street Blues", "Someday You Will Be Sorry", "High Society" og "Undecided" fra det klassiske jazzbibliotek. Men også et par Leroy Jones-kompositioner var med, og så blev det virkelig poetisk som f.eks. i "Finn-T-Lee-Blues".
Der er kun én ting at tilføje: Der var stuvende fuldt hus, og det bliver der igen i februar, når Finn Burich vender tilbage med en lidt anden besætning, sangerinden Lillian Boutté, Thomas l´Etienne, Phil Parnell, Torben Bødtker Bjørnskov og engelske Norman Emberson bag trommerne.


Vejle Amts Folkeblad
Den 7. oktober 2002
   
Jazzkoncert
   
For første gang i Jives 15-årige historie stod der søndag eftermiddag et traditionelt jazzband på scenen på Paraplyen.
Foreningen, der ellers satser på nyere musik, ville undersøge, om det er muligt at lokke de midaldrende og ældre vejlensere af huse, når der bliver budt på den musik, mange af dem lyttede til i deres ungdom.
   
Kun få grå hår
   
Svaret var et rungende nej. Skønt der var uddelt plakater på en række lærerværelser og i større virksomheder, havde kun et halvt hundrede fundet vej til søndagens koncert, og så var det endda kun en brøkdel, der havde gråt hår eller skaldede isser.
Kvaliteten fejlede ellers ikke noget. En af verdens bedste trompetister i jazzens oprindelige genre, Leroy Jones, stod i spidsen for en ægte New Orleans-line up med Thomas l´Etienne og Finn Burich ved sin side og Phil Parnell, Torben Bødtker Bjørnskov og Karsten Bagge bag sig.
Selvfølgelig var vægten lagt på den gamle musik med klassikere som That´s A Plenty, Muskrat Ramble, Canal Street Blues og High Society, men også swingmusikken var repræsenteret med numre som All Of Me og Georgia On My Mind. Og i Charlie Shavers´ Undecided og i en original blueskomposition af Leroy Jones blev præboppen tangeret. I hvert fald sneg der sig et par bopcitater ind i flere soli.
Leroy Jones, der tidligere har spillet i Vejle med Radioens Big Band, demonstrerede på ny sin overlegne teknik og smagfulde fornyelse af den gamle musik, og han blev strålende understøttet af pianisten Phil Parnell, som desværre førte en lidt tilbagetrukken tilværelse i første sæt. Bevares, han havde sine to-tre kors soli som de øvrige, men han afslørede så stort musikalsk potentiale, at han burde have haft mere plads.
I andet sæt fik han chancen i Canal Street Blues og i Georgia On My Mind. Her leverede han formidabelt akkompagnement til Leroy Jones´ balladespil og -sang og en betydelig solo blev det også til. Men der burde have været indlagt et regulært paradenummer til ham.
Leroy Jones´ største inspirationskilde er Louis Armstrong, og i tre numre hyldede orkestret Jones´ forbillede. Først Someday You´ll Be Sorry, så When It´s Sleepy Time Down South og som ekstranummer - selvfølgelig - What A Wonderful World.

Foto: Leroy Jones (selvudløser) - 25/9-02.
 

Næstved Tidende
Den 7. oktober 1999
   
En unik jazzaften
Forventningerne til populært band i Præstø Jazzklub blev til fulde opfyldt for 150 medlemmer og gæster.
Af Jens Bjerre Tybjerg
Anmeldelse
   
PRÆSTØ: Forventningerne var meget store. Da Finn Burichs International New Orleans Jazz Band kom for at “flytte ind”, stod publikum i kø foran Kirsebærkroen. Da aftenen løb ind i midnat, var forventningerne mere end opfyldte.
  Den populære kvartet med Sammy Rimington på klarinet og altsax, kapelmester Finn Burich på trombone, Svenne Topgaard ved pianoet og KM bag trommerne gæstede forleden Præstø Jazzklub for fjerde gang, i år med amerikaneren Don Vappie på banjo og guitar som gæst. Det gjorde ikke populariteten mindre.
  De fem beredte de 150 medlemmer og gæster, der klemte sig sammen i krostuen og havesalen, en forrygende musikalsk oplevelse med et vidtspændende program hentet fra den klassiske jazzlitteratur. Fra New Orleans til tæt på pigtråden.
  Den udvidede kvartet viste så mange kvaliteter, at det næsten er for meget. Fra koncertens start til mål gik det fra det ene højdepunkt til det andet. Samspillet mellem Sammy Rimington og Finn Burich er forbilledligt. De evner at gribe melodien fra hinanden, bære den videre, sende den tilbage igen og fuldende i dyb, enig forståelse.
  Don Vappie har en flot stemme, der minder mig om en ung Nat King Cole. Hans spil på banjoen er unik, i samspil og soli. Jeg har aldrig oplevet det bedre. Fra det robuste til filigranagtige spil. Guitaren behandler han også suverænt. Det var tæt på, at han tog hele billedet.
  Men det ville han ikke. Og kunne heller ikke. For bag ham sad Svenne Topgaard med sit virtuose klaverspil, både i en meget sikker baggrund og med flotte soli. Og ankermanden i det hele er KM. Han har en enestående evne til at følge og støtte de øvrige med sit fabelagtige trommespil. Hans soloudbrud er rene festfyrværkerier.
  Repertoiret er lagt, så en smuk ballade afløses af hidsige rytmer, fra “A Closer Walk With Thee” til “My Blue Heaven”, og publikum levede med, så kroens gamle stråtag truede med at bryde i brand.
  Da koncerten var slut, ville publikum ikke slippe. Sammy Rimington måtte haste til en færge til Sverige, men de fire øvrige gav flere ekstranumre. Gudskelov, for så blev der plads til Svenne Topgaards og KM´s smukke og farverige samspil i en forrygende boogie-woogie.
  Efter koncerten på samme tirsdag i fjor, følte vi at have oplevet et enestående højdepunkt. Efter koncerten i år oplevede vi et nyt – og ser frem til samme tid og sted næste år.


Holstebro Dagblad
Den 18. oktober 1999.
   
Jazzet vellyd i verdensklasse
New Orleans: Skøn aften i selskab med fem skrappe jazzmusikere, der spillede en vis legemsdel ud af bukserne.
Af Anton Dalgård
Tlf. 9912 8300
   
En håndfuld friske og opmuntrende jazzdamer ved nabobordet sagde det med få ord:
-Vi skal rigtig fortælle Vagn, hvad han er gået glip af.
Anmeldelse slut.
Nej, den går selvfølgelig ikke, men sådan en bemærkning er vel den største ros, et musikensemble kan få.
Og ros er der al mulig grund til at give de fem fantastiske virtuoser, der fredag aften trykkede en god, gedigen New Orleans-jazz af på Hotel Schaumburg.
Den ene sublime sekvens afløste den anden, og det trofaste publikum måtte tro, at tonerne var hentet ned fra den langt om længe skyfri himmel.
-Vi har været på turné i tre uger. Og endelig er det holdt op med at regne. Desværre har jeg kun en dag tilbage i Danmark, indledte tusindkunstneren Don Vappie, mens han forsigtigt pillede ved strengene på banjoen.
-Så afbestil du hellere din flybillet, replicerede den ansvarlige for dette dejlige sammenskrab af verdensstjerner, Finn Burich fra Haderslev.
Don Vappie lod, som om han ikke hørte bemærkningen, eller også havde han allerede tankerne henne ved aftenens første musikalske indslag.
Her kastede han nemlig al forsigtighed over bord, og snart var bandet ude i høj sø – uden dog at forvilde sig længere væk fra publikum end konstant bølgelængde.
Don Vappies måde at behandle en banjo på, skaber en sand fryd i hele kroppen. Lige fra en salig prikken og stikken i hovedbunden, glippen med øjnene og blafren med ørerne til en gysende rislen ned ad ryggen og helt ud i tæerne.
Ild i banjoen
Han skaber også en vis spænding hos sit publikum. Der er givetvis flere end undertegnede, som sidder og frygter for, at der nok snart går ild i det hårdt prøvede musikinstrument.
For Don Vappie slår strengene an med den ene hånd i et tempo, der kunne minde om den garvede spejders ihærdige forsøg på at tænde bål ved hjælp af to stykker træ.
Imens farer den anden hånd op og ned ad gribebrædtet og skaber de mest vidunderlige klange og skæve akkorder – utroligt nok på de rigtige steder.
Det sidste er nu en kvalitet, der er fælles for hele kvintetten, der foruden de to nævnte består af  den britiske klarinettist og altsaxofonist Sammy Rimington, den danske pianist Svenne Topgaard og den engelsk-fødte, men i  Danmark boende  trommeslager KM.
Vellyd er et af mange kodeord, der kan forklare hemmeligheden bag gruppens åbenlyse succes på den nu afsluttede Danmarksturné.
Især soloerne kan vække enhver slumrende jazzentusiast til bevidsthed - om – at her er man altså del af noget unikt.
Uanset om det er Topgaard på piano, Rimington på klarinet eller Finn Burich på trombone, så evner de den kunst at komme helt væk fra takten og melodien på en sådan måde, at nummeret får en ekstra dimension eller to.
På forunderlig vis finder solisten hver gang tilbage til udgangspunktet – vel at mærke uden at fare vild i sin imponerende improvisation.
Kontrabassen mangler – og alligevel ikke. For Svenne Topgaard formår at køre bastangenterne med venstrehånden, mens den højre frembringer skønne akkorder og nedgange, der følger Rimingtons og Vappies solopræstationer helt til dørs.
Endelig bør Don Vappies sangstemme nævnes. For eksperimentets skyld kunne man kalde det en blanding af Dario Campeotto og Louis Armstrong. God, gennemtrængende og iørefaldende er den i hvert fald – uden at der af den grund skal gå lurmærket smør i det.
Vellyd er én ting. Verdensklasse er et andet nøgleord for den optræden, Jazzklub 93 Holstebro stod som arrangør for denne fredag aften.
Og det har Vagn givetvis fået besked om nu – og så kan han bare ærgre sig, kan han.


Frederiksborg Amts Avis
Den 9. oktober 1999
   
Støberihallen gyngede
Begejstret publikum lod sig rive med af en swingende jazzkoncert
   
Hillerød: Alliancen over Nordsøen mellem England og Danmark er stærk, når det gælder traditionel New Orleans-jazz. Når der så kommer forstærkning fra jazzens fødeby New Orleans, bliver kombinationen perfekt.
Omkring 200 begejstrede koncertgæster oplevede en stor jazzaften i Støberihallen en lun oktoberaften med Finn Burichs International Jazzband. Klarinettisten og altsaxofonisten Sammy Rimington fra England var genforenet med sine tre jyske musikvenner, nemlig basunisten Finn Burich, pianisten Svenne Topgaard og engelske trommeslager KM, der bor i Århus. Men kvartetten var forstærket med en ægte New Orleans-musiker, Don Vappie, der spiller banjo og rytmisk guitar- og synger. Koncerten i Støberihallen torsdag aften var nummer seks i en tournérække på 15. Rygterne var løbet i forvejen fra Radsted på Lolland, hvor ensemblet gav koncert lørdag den 3. oktober. Der havde været gæster fra Nordsjælland, nemlig Ronald Andersen fra Snekkersten.
Dygtig på banjo
Han kunne fortælle om en fabelagtig dygtig banjospiller, så forventningen var stor i Støberihallen. Og forventningen blev til fulde indfriet. Efter Støberihallens leder Olaf Nyengs velkomst til det jazzentusiastiske publikum lagde orkesteret for med den fra Harry James’ repertoire så kendte Ciri Biri Bin, hvor de enkelte musikere tog deres soli. Andet nummer var Exactly Like You med Sammy Rimington på en flot altsax, og efter en flot kollektiv indsats bemærkede publikum for første gang, at KM slap dynamikken læs på trommerne. Så fulgte Swanee River med en fabelagtig banjosolo af Don Vappie, der fortsatte med Sweet Lorraine. Her oplevede man Don Vappie på sologuitar og sang. En stor oplevelse. Efter den klassiske Royal Garden Blues med fin indsats fra alle, var det igen Don Vappies tur til at synge, og her leverede han en meget stærk fortolkning af den gamle hymne Just a Closer Walk with Thee. I pausen var der lejlighed til at købe nogle af de 140 Cd’er, som Sammy Rimington har indspillet. Hans kone Louise stod for salget. Der var også lejlighed til at hilse på adskillige musikere fra hovedstaden samt Hillerøds lokale jazzkvilibrister, der var rigt repræsenteret ved koncerten. Man bemærkede også Berlingske Tidendes jazzredaktør Kjeld Frandsen, der havde fundet vej til Hillerød.
Det swingede
Efter pausen blev der lagt ud med Hindustan efterfulgt af Bugle Boy March. Af efterfølgende numre bør nævnes It Feels so Good, og kors hvor det svingede med Sammy på altsax og Don på guitar fint bakket op af Finn Burich på basun og selvfølgelig også rytmegruppen. Der blev også plads til den morsomme creol-franske Eh-La-Bas, hvor Don Vappie fik Støberihallens puplikum til at synge med på creol-fransk. En morsom oplevelse. Efter en speciel anmodning fik puplikum den gamle klassiker Over the Waves. Og så gik man over til en rørende afsked og et stort bifald fra et begejstret publikum, der havde oplevet et varmt pust fra den store, glade jazzverden.           AMJ

    

 2002/turnéplakat